Videre tankespind om hvorfor mænd bliver kaldt vattede

Som opfølgning på Lars “brok” kom jeg frem med følgende tanker.

Lars spørger i artiklen “Som mand skal man holde sin vrede inde, hvorfor?”. Svaret er det oplagte, at vi i et kultiveret samfund ikke ser vrede som en positiv faktor, med mindre vi bruger vreden konstruktivt. Før i tiden kunne manden gå ud og bruge sin vrede og energi på at kløve brænde, muge ud eller anden fysisk aktivitet. Det vil jeg også råde folk til at gøre i dag. Både mænd som kvinder. Det, jeg ser som et problem, er det samme som Lars, at kvinders vrede bliver forsvaret. Den bliver forsvaret med grunde som måske var rigtige engang om undertrykkelsen af kvinder, men den holder ikke mere. Derefter bliver den forsvaret med kvinders hormonelle tilstande, der gør dem momentant sindssyge minimum syv dage om måneden, men jeg forstår ikke hvorfor vi mænd, så ikke må bruge denne begrundelse. Mænds hormoner er tilsyneladende primitive, mens kvinders er mere sofistikerede må jeg gå ud fra. De er ellers lavet af de samme grundmaterialer.

Oveni dette er en af grundene også, at vi som mænd bliver stigmatiserede som voldsudøverne i parforhold, selvom det er bevist, at kvinder er lige så voldelige som mænd. (egentlig underligt at feminister ikke vil gå ind i dette emne, når nu vi er ligestillede, hvad det angår.) Denne label gør at vi som mænd træder mere varsomt og ofte lader vores vrede vende indad i de fleste situationer, i stedet for at rette den udad i mindre doser (i form af råben og skrigen, ikke i form af slag eller anden vold). Når man har nok indestængt vrede, kommer den jo ud på et tidspunkt. Det er ikke sikkert at den kommer ud som vold mod ens partner, men der er nok en del puder, dørkarme, spiseborde og des lignende der har fået nogle tæv i udledelsen af denne vrede.

Da samfundet i dag favoriserer kvinden (også selvom det er kvinden, der er den voldelige), er der større risiko for tab for en mand, når et forhold forliser, end der er for en kvinde. Derfor må manden endnu en gang stikke piben ind, for hvis han virker som en trussel mod hans partner forlader hun ham nok, mens det andet sjældnere er tilfældet (jvf tidligere link til Gunnar Langemarks klumme). Da manden er blevet pacificeret og ikke tør sige fra, er det naturligt at kvinderne ikke længere ser på ham som den sædvanlige stolte alfa-han længere og derfor kalder ham for vattet.