Manfo takker af

Ideen med Manfo var at give Kvinfo modspil. Med tiden blev det til et bredere modspil til feminismen. Det var feministerne, der startede kønskrigen i begyndelsen af 1970'erne. Og siden da har de siddet tungt på alt, der angår køn, kvinder, mænd, drenge og piger.

Med tiden blev kravene fra feministernes side mere og mere uforenelige med et frit samfund, der baserer sig på lighed for loven. En grundsten i den moderne vestlige tradition er individualismen. Ideen om at der en det enekelte individs evner, ønsker og adfærd, der skal være afgørende, når vi fordeler os på for eksempel arbejdsmarkedet.

Feminismen har i det seneste årti søgt at erstatte individualismen med en form for gruppetænkning, hvor alt måles og vejes på menneskets køn. I stedet for at en virksomhed selv skal have lov at sammensætte sin bestyrelse frit uden skelen til køn, vil feministerne have, at virksomheden skal sammensætte bestyrelsen på en bestemt måde, hvor det afgørende er, at der skal være en bestemt andel af kvinder og en bestemt andel af mænd.

En anden grundsten i den vestlige tradition er respekten for privatlivets fred. Denne tradition var fra starten under angreb fra feminister og andre aktører på venstrefløjen. Dybest set anerkender mange på den fløj slet ikke, at noget kan være privat. I Danmark er det sådan, at en familie selv kan fordele pligterne inden for hjemmets fire vægge, som det nu engang passer den familie bedst. Den model vil feministerne have erstattet med en baseret på køn. Manden og kvinden skal fordele barlsen på en bestemt måde, som tilfældigvis lige defineres af feministerne selv.

Det er altså ganske alvorlige og åbenbare brud med det frie og det åbne samfund, vi bliver konfronteret med. Feminismen bidrager til en udvikling, der flytter magten fra det enkelte individ, den enkelte familie og den enkelte virksomhed over til staten og et stadigt voksende bureakratisk apparat. Det var den udvikling, Manfo gik op imod. Manfo gik imod det kønskollektivistiske princip, der gælder i det meste af ntuidens feminisme

Og det gør man ikke ustraffet.

Det førte til trusler, den mest forbløffende var en trussel om kastration. Det førte til tilsvininger. Det førte til alvorlige falske anklager i en af Danmarks landsdækkende aviser.

Det førte til fysisk forfølgelse og overvågning - endda ved private arragementer, som intet havde med Manfo at gøre. Det har kostet betydeligt i forhold til næringslivet.

Manfo var samtidig et fritidsprojekt. Mens vore modstandere var professionelle ideologer. De kan sidde dagen lang og producere propaganda og sprede den. Det bliver de betalt for - af skatteyderne som ikke har noget valg, som ikke kan frasige sig denne dybt undergravende udgift.

Vi skulle imødegå denne statsfinansierede propaganda uden kompensation for arbejdet på vores side. Det er i længden ikke nogen nem sag, da vi også har andre forpligtelser – først og fremmest over for vores nære. Kvinfo tildeles mange millioner skatteydermidler hvert år - Manfo får ikke en rød øre.

Alligevel var Manfo i stand til at påvirke dagsordenen. For vi havde den sunde fornuft og realiteterne på vores side. Mange, der ellers ikke deltog i kønsdebatten, kunne se det problematiske i den udvikling, som Manfo satte sig imod. Vi fik skabt debat om kønskvoter, så politikerne ikke bare kunne liste dem ind ad bagdøren uden en folkelig debat.

Mest opfløftende var måske nok den opbakning Manfo fik i forbindelse med gennemførelsen af nogle meget tidskrævende artikler, hvor en del mennesker rundt om i det ganske land gav bidrag. Og så den korrespondance, hvor læsere takkede for vores indsats! Unge mænd der var trætte af de evindelige angreb fra feministerne og glade for, at der endelig var et sted, der så tingene på en anden måde. Det er en stor glæde at have været med til at give stemme til en gruppe, der normalt er udelukket fra debatten herhjemme.

Men som åben blog er Manfo nu et overstået kapitel. Om Manfo vender tilbage i en mere organiseret form, vil vise sig.

Ét er sikkert, det vil koste friheden dyrt i Danmark, hvis ikke der kommer et kvalificeret modspil til feminismen og andre gruppebaserede arvtagere fra de lukkede ideologier.

Bedste ønsker til jer alle og en særlig tak til dem der bidrog til Manfo på den ene eller anden måde,

Lennart

PS. Jeg ved godt, jeg skylder en artikel om drenges vilkår i folkeskolen. Den kommer. Men det er meget sandsynligt, at den bliver udgivet på Folkets Avis, hvor den vil nå et bredere publikum end her på siden.